Dette er en personlig side fra fam. Plambek. Den har som sådan ikke noget at gøre med dette internet sted iøvrigt. Den er udelukkende lagt på internet for, at vi kan videregive vores erfaringer med Eurodan-huse.


Erfaringer med Eurodan-huse A/S

Detaljer til siden eurodan-huse.

Byggeriet starter:

Når man bygger, løber der hurtigt en hel række "ekstra" omkostninger på i forhold til den pris der aftales med byggefirmaet. Fundering, ekstra fundering, omfangsdræn, faskine, bortkørsel af overskudsjord og evt. udlægning af stabilgrus. Alt sammen omkostninger, der ikke ved kontraktindgåelsen er nøjere specificeret - steder, hvor byggefirmaet kan lave "lidt" ekstra. - Ca. 100.000 kr. ekstra.

 
Så er huset afsat ...   - Og udgravning til fundament igang.

Ved opstartsmødet dukker der en tilsynsførende op - Steve, der fortæller, at han skal holde op i firmaet og det derfor er en ny tilsynsførende Preben, som skal køre byggeriet.

Videre fortæller de, at der lige skal tages el-ledninger ned - for vores regning - for at deres lastbil kan komme til at læsse div. materialer og elementer af.

De har altså aldrig været på grunden og kigget på forholdene - og vil heller ikke tage højde for, at de har mulighed for at undgå ledninger fra den ene ende af grunden - det vil kræve en længere kran, end den der er bestilt...

Her starter problemerne altså allerede: 1) Eurodan er forsinkede i opstart af byggeri, 2) vi "får" en helt ny og i Eurodan sammenhæng grøn tilsynsførende og 3) kan se frem til endnu en ekstra regning.

Vi beslutter os for, at vi ikke vil acceptere regningen og efter heftig diskussion med sælgeren indser de vist, at det er dem selv, som står for at få elementerne ind på grunden.

Det uheldige i at have en helt ny og sikkert overbebyrdet tilsynsførende ser vi i dag resultatet af...

Eurodan havde endvidere lovet os, at vi fik en fast indflytningsdato, så snart man var gået i jorden. - Efter vi selv havde presset på flere gange, lykkedes det os at få indflytningsdatoen meldt på papir - d. 27. Marts 2004. Glimrende - det var faktisk lidt før vi havde turde håbe på og vi kunne gå igang med at sælge vores gamle bolig. - Desværre viser ordene "indflytningsklar" / "nøglefærdigt" at være noget andet end man almindeligvis tror. Mere om det senere.

Tilbage...

Undervejs:

Så kommer vi til tidspunktet, hvor de sætter alle indervæggene op. Det gik lynende stærkt. I løbet af 1 dag i starten af december 2003, så var de sat op. Den ene dag kun det rå fundament, den næste dag er alle indervægge sat på.

Nu kunne man begynde at få en fornemmelse for, hvordan alting kommer til at se ud:

 

Vinteren havde indtil nu været ganske mild. - Men det regner jo en del om vinteren - så der bliver lidt vådt "indenfor"...

Og bagtil er der udsigt til en hel del jord - og det endda efter vi har betalt for at få kørt 40 m3 væk.

Spærene bliver leveret inden jul 2003 - og lagt ovenpå:

 

1. billede er taget før jul 2004 - og her ligger spærene.

2. billede er taget efter nytår 2004, hvor det jo så har sneet. Spærene ligger der stadig - og der er ikke sket noget i 2-3 uger.

Og midt i det hele bliver vinduerne leveret...

  Ca. 1 lille måned før de skal bruges...

Så har de jo sikkert også godt af at stå derude midt på vejen.

Vi påpegede det overfor Eurodan via både mail og billeder, uden at høre noget tilbage.

Man kunne også tydeligt se revner i træet, men det "betød" åbenbart ikke noget.

I 2. uge af januar 2004 er der så endelig rejsegilde:

 

Og da der nu er kommet frost, så er der skøjtebane indenfor. Undertaget er sat på, men det har nået at sne og blive koldt endnu engang. Vand, frost mv. kunne jo være undgået, hvis man ikke lige havde holdt pause tidligere. Og prisen senere for elkanoner til tørring, kunne være mindsket. Det var lige en ekstraregning på ca. 14.000 kr.

Tagstenene bliver også lagt på 1 dag. Om morgenen var der kun spærene, om aftenen var der lagt tag på. Men resultatet er (som det skal ses senere), at der sjuskes med fastgørelsen af undertaget.

Så bliver der klasket isolering rundt om huset - fordi de skulle igang indendøre, og derfor skulle der varmekanoner på til at få al fugten ud.

Isoleringen bliver sat op ved at sætte nogle plastikhætter ind på nogle murbindere, der har fat i indervæggen. Desværre havde de lidt travlt, og kunne kun finde 1 pose af disse plastikhætter, så der var bare en hel del rockwool bats, der ikke blev sat ordentligt fat. Og rundt om hjørnerne var der ingen murbindere til at holde bats'ne, så de blæste lystigt ned med vinden. Og endelig er mureren åbenbart ikke meget for at tætne helt op til vinduerne og rundt langs kanterne. - Så her måtte vi selv hjælpe til. Finde plastikhætterne og sætte på alle de steder de manglede, sætte remme op langs kanterne, så bats'ne ikke faldt af, og tætne helt op og ud til karmene.

At der kun sættes isolering op - og der så igen går 3 uger før man påbegynder opmuringen, - og der samtidig indenfor skal køre varmekanoner og affugtere, for at en maler kan gå igang, har desværre også den konsekvens, at tapetet har brede fuger imellem banerne og flere steder direkte revner. - Også dette har vi efterfølgende en længere "fornøjelse" af.

Tilbage...

I forbindelse med afleveringen:

Så kommer vi endelig til den dag, som vi skulle modtage huset - d. 26/3-04. Vi har aftalt med firmaet, at det er ok, at de først når at blive færdige til afleveringsforretningen lørdag d. 27/3.

Det kunne vi sådan set godt forstå, når man ser på billeder fra d. 25/3 om eftermiddagen:

Magen til svineri skal man vist lede længe efter - både ude og inde. Selv ens nye spabad går ikke forbi:

Åh ja, så havde de også lige skulle sætte emhætten op - og skåret op igennem en spærfod. Og jo, emhætten var såmænd også beskadiget, da den endelig kom op:

Som det fremgår, så er dette ikke lige den bedste indledning til afleveringsmødet. Og resultatet blev da også en fejl- og mangelliste på over 40 punkter.

Denne liste og billeder kommer på en efterfølgende side.

Tilbage...


Dette er en personlig side fra fam. Plambek. Den har som sådan ikke noget at gøre med dette internet sted iøvrigt. Den er udelukkende lagt på internet for, at vi kan videregive vores erfaringer med Eurodan-huse.


Se flere personlige sider på her:

- Om blomberg vaskemaskine og Brandt Norden - Digtsamling - Om E-Trade Danmark - Om Eurodan Huse - Om Ledelse - Om hjørnegrund og privat fælles vej - Om rejseoplevelser - Om Star Tour -

Internet
-Invest
-Søg
-Kort
-Gæste bog

Tilføj til favoritter. Bogmærke...
Translate these Amateur Invest Personal Finance pages. Translate...

Produkter

-Amatør Invest
-DataShow
-Keep It Secret

Information

-Simply Data

Send besked til en ven om www.amateur-invest.com - eurodan-mer


..... Invest ..... Kort ..... Amatør Invest ..... DataShow ..... Simply Data .....


Send besked til en ven om www.amateur-invest.com - eurodan-mer

- © Copyright Simply Data -
Side sidst bygget: 2008-08-10, 11:21:06:546

Advertising banner.