At rejse / rejseoplevelser.

Som det fremgår af siden her med lande (countries på engelsk), så har jeg rejst en del gange. Ligesom H.C. Andersen, mener jeg, at rejse er at leve.

Rejserne har givet mig en hel del rigtigt gode oplevelser, og nogle enkelte pudsige og skæve oplevelser.

Selvom det i princippet er forkert, at dvæle ved de skæve oplevelser, så er der altså også nogle af disse, som jeg også husker. - Og heldigvis idag kan se tilbage på med et smil på læben - og en lille smule ærgrelse over mine medmennesker.

Som oftest har jeg kunnet forklare hændelserne med, at man i udlandet visse steder har en ringere moral end i Danmark, og at man forsøger at snyde turister, fordi turister opfattes som rige vesterlændinge - og så er det ok...

Desværre syntes jeg ikke denne anskuelse holder stik længere. Også herhjemme i lille Danmark, går samværet med medmennesker mere og mere ud på at "snyde" hinanden. - Egoismen blomstrer i fuldt flor, og folk kan vitterlig sove godt og leve fint med, at de dag ud og dag ind forsøger at tage røv.. på sine omgivelser.

- Så er det man begynder at håbe på karma...

Nok om det, her er nogle af historierne fra udlandet. Historier om erfaringer med dansk forretningsmoral kan du se her (eurodan), her (blomberg) og her (e*trade).

Rejseoplevelse ved rejse til Frankrig, Interrail 1985, stop i Paris.

En studiekammerat og jeg havde besluttet os for at rejse på en rundtur i det vesteuropæiske. Stoppestederne var rimeligt planlagt, og første stop var Paris. Vi indlogerede os på et billigt hotelværelse. Vi skulle have 3 overnatninger. Allerede første dag, så vi to kønne piger på et andet værelse.

På den sidste aften skulle vi have lidt til halsen. - Jeg mener vi tilsammen havde 150-160 franc tilbage. Da vi kommer tilbage mod hotellet, der lå ikke langt fra en af de store rundpladslignende pladser - spejdede vi omkring for at finde et sted, hvor vi kunne være. Der var stort set optaget ved alle borde i miles omkreds. Men ved et bord sad de 2 kønne piger fra hotellet - og der var 2 pladser ledige.

Vi sætter os ned, hos de 2 (viser det sig, Hollandske) piger. De sidder med hvert deres lille glas øl.Tjeneren kommer og tager imod bestilling. På mit ikke særligt gode franske og med fakter, beder jeg om "Deux Bieres" og peger på pigernes glas. Tjeneren nikker glædestrålende og haster afsted. Han er jo godt klar over, at vi har sat os ved 2 kønne piger, og sikkert ikke vil gøre vrøvl, så han kommer anstigende med 2 kæmpeglas, med 2 liter øl i hvert. - Det dyreste han har i huset, selvfølgelig. Prisen var 73 franc pr. styk, ialt 146 franc - og inden vi var nået igennem, var øllet blevet dovent og pigerne gået... Ribbet for de sidste kontanter, havde vi fået den franske venlighed at føle.

Rejseoplevelse ved rejse til Tunesien, 1992.

- Basar, turister er millionærer. Ågerpris for sodavand (25 kr.). / halvsvensk øgenavn fordi man ikke ville ind i deres butik - tror de så man vil det en anden gang ?

Rejseoplevelser ved rejse til Tyrkiet i flere omgange.

Efter vores skrækoplevelser i Tunesien i 1992, var vi noget forbeholdne overfor vores tur til Tyrkiet i 1993. Nogle venner som vi skulle rejse med, havde anbefalet Alanya.

Tyrkiet blev en god oplevelse i 1993. Venlighed, hæderlighed og ingen sælgere, der ellers ustandseligt antaster forbipasserende, endda af og til også korporligt.

Desværre har dette ændret sig over de sidste år. Og vores oplevelse af Tyrkiet i 2005, gør at vi nu lige så godt kan vælge at rejse til et hvilket som helst andet sted i Middelhavsområdet. Fordelene som Tyrkiet har haft, er forsvundet.

1993 - Tur op til borgen i Alanya.
Vi var os selv og vore 2 venner. Vi finder en taxi holdeplads, og der er et prisskilt. Jeg husker ikke nøjagtig prisen, men det passer nok, hvis den var omkring 50 kr. for at komme op til borgen. Helt fint, 25 kr. pr. par. Vi sætter os ind og kører forventningsfulde op ad bjerget, som borgen i Alanya ligger på. Det er vel en tur på omkring 5-8 km. op ad snoede små veje. I august måned er temperaturen ganske pæn (omkring 35 grader i skyggen). Da vi kommer op, spørger Chaufføren, om vi skal ned igen, og om han skal vente. Det er ok med os, og vi går på opdagelse i borgen. Efter 1 time til 1 1/2 kommer vi ud igen. Chaufføren skal nu have 100 kr. for at køre os ned igen ... Ha, ha - man skulle da ellers tro, at turen ned ville være billigere, da det jo går ned ad bakke. Men sådan er det ikke. - Han ved jo godt, at der er langt ned... Nå, men jeg bliver vred og råber og begynder at gå. Mine stakkels venner bevæger sig modvilligt langtsomt med. Chaufføren foreslår så 75 kr. og der vil vennerne gerne slå til, for at slippe for at gå. = = = > Han tjente altså 50% ekstra på dette lille nummer.

2003 - Tur op til borgen i Alanya.
Vi var igen 4, denne gang var de 2 ekstra vores børn. Belært af tidligere erfaringer skulle prisen forhandles inden kørslen. Efter lidt debat, inde ved en taxi i byen, blev prisen aftalt til 15 mio. Lira (ca. 75 kr.), for både turen op, ca. en 1 times ventetid og turen ned igen - helt til vores hotel. Nu skal det siges, at Tyrkerne selv, sjældent omtaler alle de nuller, der er i 15 mio., så det bliver ofte omtalt som blot 15. Det var en fin tur, og Chauføren holdt ind til siden på vej ned, så vi kunne tage billeder. Vel nede igen, og parkeret udenfor vores hotel, giver jeg 15 mio. Lira til Chauføren. Han sidder lidt og kigger på pengene, ryster på hovedet og siger at prisen var aftalt til 15 Euro (ca. 110 kr.) - ikke 15 Lira... - Nu kommer man pludselig i tvivl med sig selv, tænker på at man er blevet snydt - for jeg havde Lira med og kun 10 Euro i pungen, så hvorfor skulle der være aftalt afregning i Euro? - Jeg bliver rystet, tænker på børnene bag i, tænker på at tilkalde politi, mv. Giver ham de 10 Euro jeg har og 5 mio. Lira (ialt ca. 100 kr.). = = = > Han tjente altså 33% ekstra på dette lille nummer.

2005 - Taxi tur.
Også denne gang havde vi nogle venner med til Alanya. Da der var en pæn bid vej, vel 5 km. fra deres hotel til vores, kom de en dag på besøg i Taxi. Jeg spurgte, hvor meget Torben havde betalt. Han havde givet 7 el. 8 Lira (ca. 40 kr.) for turen. Normalt når vi besøgte dem, tog vi en dolmus (en bus). Men denne dag var vi kommet lidt sent afsted, og villle tage en Taxi. Fik fat på en taxi og spurgte om prisen. - Han sagde at det var på "meter" (taxameter). - Helt fint, så er der jo ingen snyd, vel. Bortset fra, at man altså ikke kan se om der køres på nattakst om dagen. Og at Chauføren lige tager en lille omvej... Da vi kommer frem til vennernes hotel, står taxametret på 10,5 Lira. Jeg giver ham 15 Lira. Hvortil han siger "Danke"... Jeg siger at metret jo står på 10,5. (jeg mener ikke det er rimeligt, at han har givet sig selv 20 kr. i drikkepenge, når han i forvejen har kørt en omvej). Han mumler og brokker sig. Giver mig 2 tilbage. Jeg insisterer på, at der står 10,5 - men vil gå med til 12. Dette hører han åbenbart ikke, for han brokker sig endnu mere, nulstiller metret og giver mig yderligere 2 tilbage. Ok, så stiger jeg ud af bilen. Lettere rystet over behandlingen og forsøget på snyderi.

2005 - Busture
Alle mulige priser, og spørger om "police station" - bliver sat af midt i byen.

2005 - Indkøb i stort supermarked.
Jeg ynder at købe ind, se på priser og købe ind til vores morgenmad og frokost. Selv i en stor supermarkedskæde går man dog heller ikke fri. Prisen bliver eksempelvis 17,73 Lira. Nu mener kassedamen, at hun jo lige så godt kan supplere sin løn op. Eller også mener hun, at det ikke er ulejligheden værd, at tælle mønter op, så på 20 Lira, giver hun 2 tilbage. Der er altså så lige en manko på lidt over 1 kr. - Jeg er helt sikker på, at hvis det havde været en Tyrker der havde stået der, så var der blevet givet lige penge tilbage. Men nu var det en pæn dansker, og vi brokker os jo ikke. Men ærgrer sig blot over, at man som turist konstant skal betale for meget. Jeg har sgu' måtte spare penge op, for at have råd til at komme ud i verden.

- - - -
Mellem stykke:

I 2005 var vi en lille tur på kun 1 uges varighed. Der var flere "oplevelser" end de nævnte, og det er på den baggrund, at vi ikke længere har en præference for Tyrkiet. Plat og snyd er blevet en for stor del af deres turist behandling. - Og så kan man jo lige så godt vælge Grækenland, Spanien eller Italien...

Som det fremgår af ovenstående, er der ofte tale om forholdsvis små beløb. Nogle gange er det småpenge der "stryges" og andre gange lidt større beløb. Men som jeg sagde til min hustru, da vi kom hjem og jeg skulle købe ind i Fakta; Hvor er det rart at få det rigtige beløb tilbage - også den sidste 25 øre. - Det er rart ikke hele tiden at skulle gå rundt og føle sig "taget i røv...".

Desværre er det også ved at blive mere almindeligt i Danmark - i omgangen med andre mennesker, at man skal forsøge at snyde hinanden. I trafikken, i køen i supermarkedet og ved udføring af håndværker arbejdet. - Plat og fusk. Den anden er jo ikke man kender; "så dem kan man godt snyde". En yderst kedelig tendens!

- Bare lige en lejlighed til at komme af med en af mine kæpheste.
- - - -

Rejseoplevelse ved rejse til Thailand, 1997.

Denne her er en af de pudsige.

Vi var et større hold i familien, der kom til Bangkok i foråret 1997. Efter en lang rejse, og næsten lige ankommet til hotellet, en formiddag, hvor vi skulle på tour om eftermiddagen, blev nogle i vores selskab ringet op på hotel værelset, med en besked om, at tour'en var blevet ændret. Vi skulle afsted 1 time tidligere end annonceret. - Vi skulle stille os i lobbyen.

Min mor mente dette var lidt suspekt, så hun bad mig om at ringe til tour selskabet, for at få dem til at bekræfte, at tidspunktet var ændret. Nu er det ikke helt nemt at ringe fra en telefonboks i et fremmed land, og tale med Thai'er, der ikke taler alt for godt engelsk. Men det lykkedes at få fat på en chef, der grinende fortalte os, at tidspunktet ikke var lavet om, og at vi havde været udsat for tour-hajer. Folk der lægger mærke til, hvem der checker ind på et hotel, og så forsøger om de kan "overtage" en tour - selvfølgelig mod at de så skal have betaling. - Vi tog den planlagte tour, uden ekstra betaling.

Efter nogle dage i Bangkok, var vi nogle stykker af selskabet, der skulle op til det nordlige Thailand. Vi fløj til Chiang Mai og blev kørt til et pænt hotel, hvor vi skal overnatte, inden vi skal på tour til bla. den gyldne trekant og videre til Chiang Rai. Vi var stort set lige kommet ind på værelset, da telefonen ringer. En person fortæller os, at vi skal stille vores kufferter udenfor lobbyen, da de skal hentes. Kuffert-hajer tænker jeg og forklarer ham i høflige vendinger, at vi absolut ikke har til sinde at stille vores kufferter nogen steder. Han insisterer, og jeg lægger røret på... Der bliver ringet igen, og en ny person forsøger at overtale mig til at stille kufferterne udenfor lobbyen. Påny lægges røret på, efter jeg, denne gang mindre høfligt, fortæller at vi ikke skal af med vores kufferter... Atter ringer telefonen og en chef præsenterer sig og kommer med nogle yderligere oplysninger, bla. at de ved vi skal på tour, og vi skal med kano, og der kan man ikke have kufferterne med. - Derfor skal de transporteres med bil til destinationen i Chiang Rai. - Det viste sig altså at være ok og vi genså vores kufferter i Chiang Rai...

Ovenstående viser, at det kan være svært at vide, hvornår noget er falsk og hvornår noget er ægte. Men det er da morsomt at se tilbage på - en af disse skæve oplevelser, der også er med til at gøre det sjovt at rejse.

NB: Dette er en personlig side om at rejse og rejseoplevelser. Den har som sådan ikke noget at gøre med dette internet sted iøvrigt.

Se flere personlige sider på her:

- Om blomberg vaskemaskine og Brandt Norden - Digtsamling - Om E-Trade Danmark - Om Ledelse - Om hjørnegrund og privat fælles vej - Om rejseoplevelser - Om Star Tour - Advarsel mod Slankedoktor.dk - Erfaring med Proshop -