|
|
Dette er en personlig side fra fam. Plambek. Den har som sådan ikke noget at gøre med dette internet sted iøvrigt. Den er udelukkende lagt på internet for, at vi kan videregive vores erfaringer med Star Tour Rejser. Star TourKlage over rejse med Star Tour - vores erfaringer: Nedenstående er en klage over vores rejse med Star Tour rejser i foråret 2007. Det er endnu et eksempel på vores erfaringer med virksomheder der i dag har "glemt" at sætte kunden i centrum. Ved bestilling på nettet (startour.dk) ser man et billede af værelset. Da vi efter en meget lang rejse, sent om aftenen kommer frem, ligner værelset på ingen måde Star Tours beskrivelse - og der lugter indelukket. Vi klager, og bliver flyttet til et andet værelse - hvor sengene trods alt er ens i størrelse, men der lugter fælt af fugt og mug. Næste dag, beder vi igen om at blive flyttet - og det lykkedes at finde et nyt værelse - ikke perfekt, men dog acceptabelt. Servicen har fra Star Tour guiderne været fornuftig. Desværre mener Star Tour så, at vi skal betale ekstra... Vi mener nu kun at have fået, hvad vi allerede havde betalt for, nemlig et værelse tilsvarende det man kan se ved bestillingen. Men for at undgå yderligere ballade på rejsen, betaler vi. Ved hjemkomsten skriver vi så nedenstående brev. - Sjovt nok vil Star Tour have klager pr. snail mail - hvor alt andet ellers helst skal foregå elektronisk. Efter rimelig kort tid, modtager vi svar tilbage fra Star Tour - at brevet er modtaget, og der kan gå op til 6 uger inden der modtages yderligere svar. Allerede ca. 1 uge efter kommer der dog et langt brev, hvor Star Tour (surprise surprise) afviser vores klage - men pr. kulance vil de refundere halvdelen af det betalte beløb. På den måde undgår de jo så også yderligere debat - for vi er så nede på en bagatel grænse, hvor vi så ikke klager yderligere. MEN vi sidder alligevel tilbage med en følelse af ikke at have fået en ordentlig behandling, når man nu lover ét (via billeder på nettet), og leverer noget andet. Ikke anbefalelsesværdigt. - - - - Brevet til Star Tour - - - - Star Tour A/S Vedr. klage i forbindelse med Star Tour rejse BD78xxx-01 Nedenstående er en klage over de ekstra udgifter vi blev bedt om at betale, i forbindelse med en rejse med Start Tour til Thailand. Dette er beskrivelsen af klagen:
1. Beskrivelse af værelset. Ved klik på "Se hotel" i venstre side, fremkommer et skærmbillede med oplysninger om hotellet, og herfra kan man klikke sig videre til oplysninger om værelset. Ved klik på 360 graders billeder, fremkommer dette skærmbillede, hvor det er muligt at se et "dobbeltværelse":
På tidligere billeder, fremgik det, at der var 2 ens størrelse senge og læg endvidere mærke til vinduet ind mod badeværelset.
2. Det udleverede værelse. Placeret lige op ad gangen ved regøringsafdelingen og billedet af senge og væg mod badeværelse.
Læg mærke til størrelsen af sengen og at der ikke er vindue mod badeværelse i det hele taget minder værelset på ingen måde om det på nettet fremviste og det som vi mener at have bestilt.
3. Sengen der bedre passer til børnenes størrelse.
Klagen: - Når man derfor bestiller over nettet, vil man derfor som vi, tro at man har bestilt et dobbeltværelse, og at det indeholder 2 store senge, således som det fremgår af 360 graders billederne. Da vi kommer frem (efter en del forsinkelser), modtager vi et værelse, der absolut ikke ligner, det som vi mener at have bestilt. - Og det vil slet ikke være rimeligt at have 2 store børn på 8 og 11 år sove sammen i så lille en seng. Guiden på stedet er meget hjælpsom, og vi får efter 2 forsøg, dagen efter stillet et værelse til rådighed, som ligner det bestilte. Et såkaldt family room. Desværre mente guiderne så, at der skulle betales et ekstra beløb for værelset. For at undgå yderligere problemer på en ellers problemfyldt start på vores ferie, betalte vi det beløb, som guiden var kommet frem til - 10900 Bath. - Dette vil vi derfor klage over. Vi har - på baggrund af de billeder Star Tour stiller til rådighed på jeres hjemmeside - været af den helt klare overbevisning, at der i et dobbeltværelse, er 2 store senge. Billederne der vises på nettet kan ikke være fra et dobbeltværelse men må nødvendigvis fremstille et family room. Vi imødeser derfor at de 10.900 Bath tilbagebetales.
Med venlig hilsen Familien Plambek Dette er en personlig side fra fam. Plambek. Den har som sådan ikke noget at gøre med dette internet sted iøvrigt. Den er udelukkende lagt på internet for, at vi kan videregive vores erfaringer med Star Tour Rejser. Se flere personlige
sider på her: |
|
..... Finance home ..... Site Map ..... Amateur Invest ..... DataShow ..... Simply Data .....
- © Copyright Simply Data -
Page last assembled: 2008-07-05, 21:41:15:343